Den festlige, folkelige og elskelige Nikkelaj
Kurt Børge Nikolaj Nielsen blev født på denne dag i 1924.
I sin aktive tid var Kurt Nielsen en dygtig og særdeles målfarlig forward.
Kurt var skovser
Skovshoved IF kørte i 1940’erne og 50’erne et uortodokst koncept, der var helt ude på grænsen af amatørreglerne i dansk fodbold. Via stærke sponsorer og ledelsesprofiler med gode kontakter i erhvervslivet skaffede klubben lukrative arbejdspladser og boliger til talentfulde spillere, der således blev ”fisket” fra nær og især fjern. Det var en mere eller mindre kendt sag, at spillerne ikke behøvede at overanstrenge sig på arbejdet, og når de kom – således godt udhvilede – til træning på Krøyersvej, så vankede der solide madpakker i kantinen, også så man var forsynet næste morgen. Disse diæter og ”ordninger” lå i en gråzone i forhold til amatørismen, og DBU forholdt sig mildt sagt skeptisk til hele skovsermodellen.
Omkring 1950 havde bestyrelsens metoder imidlertid fået skabt et ægte vinderhold. Skovshoved strøg op i 1. division og rystede det faste ”establishment” godt og grundigt. Især angrebskæden var slagkraftig og frygtindgydende. Centerforwarden Valdemar Kendzior var kommet til fra Nyborg og målmageren Poul Rassi Rasmussen fra Maribo. Den driblestærke venstre wing, Kaj Nielsen stammede fra Thisted og teknikeren Knud Ove Sørensen var oprindeligt fra Aalborg. Den sidste – og måske vigtigste – i angrebskadren, Kurt Nielsen, var til gengæld ”indfødt” skovser. Nikkelaj havde både blik for medspillerne og evnen til at være på pletten. Som innerwing (eller moderne 10’er) i et angreb med udprægede individualister var hans overblik uundværligt.
Gennembrud mod stærke hollændere
Skovshoved blev en overraskende nummer 5 i 1. division i 1952, og Kurt blev udtaget til landsholdet mod Holland i Idrætsparken. Det blev et brag af en kamp. Gæsterne chokstartede med to hurtige mål, bl.a. et af stjernen Abe Lenstra, men Kurt Nielsen fik prompte reduceret. I 2. halvleg lykkedes det danskerne at tilkæmpe sig sejren på mål af Køges Poul Erik ”Popper” Petersen og anføreren Svend ”Boston” Nielsen fra B.93.
I den næste landskamp var Kurt Nielsen så uheldig at blive skadet og måtte udgå efter kun 20 minutter, men slap således for yderligere involvering i en uhyre indsats af landsholdet, der tabte 2-1 til Finland i Helsinki.
Men året efter fik danskerne revanche og besejrede finnerne med 6-1. Kurt Nielsen kom på banen som reserve for den skadede Popper, og kvitterede med to scoringer. Det blev Nikkelajs sidste optræden i rød-hvidt – som spiller. I 1954 blev han nemlig professionel i franske Olympique Marseille, og var således ikke længere til rådighed for DBU’s udtagelseskomité.
Opholdet i det franske blev dog ingen sportslig succes. På to år opnåede Kurt blot tre førsteholdskampe for Marseille, mens en lejeperiode i Aix-en-Provence gik lidt bedre. Allerede i 1956 vendte Kurt hjem til Skovshoved – og uddannede sig som træner.
Angrebsorienteret fodbold
I den rolle havde han i de næste to årtier stor succes i en række danske klubber. Frederikshavn, Skovshoved og navnlig B.1901 havde stor glæde af den festlige, folkelige og farverige træner. Kurt blev så glad for Nykøbing Falster, at han købte et værtshus i byen. Selv om han aldrig fejrede mesterskaber, så var resultaterne dybt imponerende. Derfor mente DBU også at Kurt var den rette i rollen som landstræner, da man i 1976 skulle finde en afløser for Rudi Strittich.
Nikkelaj og den barske østriger var nærmest diametrale modsætninger. Strittich var en snu, defensivt orienteret taktiker, der lagde vægt på disciplin og organisation. Gemytlige Kurt Nielsen var udpræget offensivt indstillet og måske lidt til den romantiske og naive side.
Til at begynde med gik det over al forventning. Kurt skabte et miljø omkring landsholdet, der var hyggeligt og afslappet. Det gav de professionelle et tiltrængt pusterum fra deres klubber. Det er ofte blevet bebrejdet og endda latterliggjort, at Kurt Nielsens slækkede på den generelle disciplin i landsholdslejren, men det lykkedes faktisk at få flere dygtige spillere hjem til landskampene. Den offensive tilgang var også befordrende for spillernes lyst og motivation. Det gav en serie seværdige opgør og en hårdt tiltrængt sejr på udebane over Sverige.
Men på sigt stod det klart, at landstrænerens organisering af defensiven, og hans taktiske forberedelser til kampene var for utilstrækkelige. Ikke desto mindre bør Kurt Nielsen huskes for hans bestræbelser på at udvikle et angrebsbetonet koncept, og hvis han havde haft mulighed for at have samtlige professionals til rådighed, så havde projektet med at kvalificere Danmark til en slutrunde – 8 år før Pionteks gennembrud – måske lykkedes.
Kurt Nielsen døde i Nykøbing Falster i 1986.