Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Villa fik reddet et point på St. James Park

19.12.2015 Kl. 19:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Newcastle kom foran i første halvleg. Bolden havnede for fødderne af Fabricio Coloccini efter et hjørnespark og kaptajnen svigtede ikke. En fortjent føring til Newcastle. 

Med pausestillingen 1-0 og et noget uinspireret Villa-hold, så var der ikke meget, som tydede på, at Gardes tropper skulle have point med. Regnen silede ned over det nordlige England og derfor kunne gæsterne fra Birmingham håbe på en tilfældighed. 

Det var dog langt fra en tilfældighed, der gav dem det ene point.

Et kvarter inde i anden halvleg dukkede sommerindkøbte Jordan Ayew op og udlignede til 1-1 på en flot, flot scoring. Han snuppede bolden uden for feltet, vendte rundt og fra venstre side lagde han bolden helt over i modsatte målhjørne – uden chance for Elliot i The Magpies' mål.

Ayews scoring sikrede Villa det uafgjorte resultat og et enkelt point, som betyder at de har 10 point op til netop Newcastle på den anden side af nedrykningsstregen. Villa er sidst i Premier League.

Annonce