Annonce
Annonce

Thomas Frank melder ud om fremtiden

28.08.2026 Kl. 21:53

Danske Thomas Frank er nu selv kommet med en meget klar melding vedrørende sin fremtid som fodboldtræner på højeste niveau. 

Efter fyringen i Tottenham tidligere i år har han taget et skridt tilbage og har ikke taget imod et andet job som fodboldtræner. 

Derimod har han blandt andet arbejdet som fodboldekspert for forskellige medier – blandt andet under sommerens VM-slutrunde. 

Nu har han så taget imod en tjans som ambassadør for udviklingsprogrammet Hele Danmarks Klubhus, hvor det handler om at udvikle dansk børne- og ungdomsfodbold. 

I den forbindelse har han også givet et interview, hvor han svarede på sine tanker om at vende retur som fodboldtræner i den nære fremtid. 

Thomas Frank fortæller om fremtiden

– Der har været muligheder tidligere, men jeg var ret afklaret med, at jeg ikke skulle noget, siger Thomas Frank ifølge TV 2 Sport.

– I fodbold er det svært at planlægge. For mig er det, når det føles rigtigt og med de rigtige omstændigheder, så er det dét, der er drømmejobbet. 

Efter fyringen i Tottenham er han blevet sat i forbindelse med flere engelske klubber, men det lader ikke til at være nært forestående, at han vender retur på sidelinjen. 

Efter sine mange flotte år i Brentford vil han dog stadig have et godt navn i fodboldverdenen trods den dårlige periode i Tottenham. 

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce