Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Mourinho har afvist AS Roma

19.12.2015 Kl. 15:37
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

José Mourinho blev torsdag fyret som manager i Chelsea, men han er tilsyneladende ikke en mand, der kommer til at gå ledig i særlig lang tid. Det første tilbud til ham skulle nemlig allerede være gået ind.

Det er ifølge Sky Sports Italia den italienske klub AS Roma, der er interesseret i portugiseren. Her lyder det, at Roma og Mourinho allerede har haft møder i London, men det lader til, at det ikke bliver til noget.

José Mourinho har valgt at sige nej, og forklaringen skulle være, at Mourinho ikke kan vælge et andet italiensk hold end Inter, som han tidligere var træner for og vandt The Treble med tilbage i 2010.

Mourinhos afløser i Chelsea er desuden også fundet. Det blev som ventet hollænderen Guus Hiddink, der er vendt tilbage. Han var også i klubben i 2009, hvor han også kom ind midt i en sæson. Dengang afsluttede han sæsonen med at vinde FA Cuppen.

Annonce