Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ferdinand til United: Handl hurtigt for at få Guardiola

19.12.2015 Kl. 07:53
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Pep Guardiola har kontraktudløb med Bayern München til sommer, og rygterne går på, at han efter weekendens kamp mod Hannover vil afsløre, at han ikke forlænger med den tyske gigant.

Udover Manchester United, har også Chelsea og Manchester City været sat i forbindelse med den spanske mestertræner, og derfor skal De Røde Djævle handle hurtigt, hvis Guardiola bliver fri på markedet.

Rio Ferdinand, der mener, at Guardiola er verdens bedste manager, vil ikke have, at Manchester United glipper muligheden for at hente spanieren til klubben.

– Han vil tage til én Premier League-klub, og derefter vil han ikke tage til en anden klub. Der er én chance, hvor man har muligheden for at få ham. Han vil ikke tage til Manchester City og så til United, og han vil heller ikke tage til Chelsea og så til United, fortæller Ferdinand til The Guardian.

– Det kommer ikke til at ske, så man har én chance for at få fat i verdens bedste manager. Er Guardiola bedre end det, de allerede har? Det er det, United og City skal spørge sig selv om. Hvis svaret er ja, skal de gå efter ham. Det er helt sikkert. 

Annonce