Gerrard: Modtog håndskrevet brev fra Mourinho
Det er nok ikke gået mange Premier League-interesseredes næser forbi, at José Mourinho igår blevet fyret i Chelsea. Det skete efter en række dårlige resultater og en nuværende placering på rækkens 16.plads.
Steven Gerrard har til BT Sport fortalt om Mourinhos gestus, da han var ved at afslutte sine mange år på Anfield.
– Det var efter en velgørenhedskamp på Anfield. John Terry var flink nok til at tage herned sammen med Didier Drogba for at medvirke i kampen, og han gav mig et brev bagefter. Jeg vidste ikke, hvem det var fra. Han sagde, at jeg bare skulle åbne det, og at jeg ville blive overrasket over afsenderen.
– Jeg ville ikke åbne det foran alle til kampen, så det blev først åbnet, da jeg kom hjem. Det var fra Mourinho, og det var en rigtig god og betænkningsfuld besked. Meget rørende, og brevet er nu i ramme derhjemme. Det betød meget for mig.
– Det var en flot gestus, og det viste en anden side af José Mourinho. Ikke Premier League-manageren eller verdensklassemanageren. Det viste en faderfigur, hvad han giver til sine spillere udenfor banen. Men ikke bare det – også hvad han giver til spillere, der aldrig har spillet for ham. Selv til en rival, der har kostet ham skuffelser et par gange eller tre. Han er stadig gentleman nok til at tage sig tid til at skrive et brev, har Steven Gerrard altså fortalt.