Stadigvæk: Undskyld! Don Massons karriere var aparte

Donald (Don) Sanderson Masson, flittig og teknisk dygtig central midtbanespiller, fylder 80 år i dag.

Don voksede op i små kår i Aberdeenshire i en familie hvor faren var meget syg, og knægten måtte lære at slide i det for at skabe sig en tryg tilværelse. Han kom på lærlingekontrakt i Middlesbrough og pudsede støvler og gjorde rent i omklædningsrummene mm. Han kæmpede sig på førsteholdet midt i 1960’erne og nåede lidt over 50 ligakampe, inden han blev solgt til Notts County i 1968 for 7000£.

Stor mand i lille klub

I verdens ældste professionelle klub faldt skotten godt til. Han markerede sig med sine præcise afleveringer og store arbejdsradius, men blev også kendt for at være enormt krævende og konfrontatorisk overfor såvel mod- som medspillere. Han var en udpræget vindertype, der ikke tog kompromiser, og han sled hårdt på omgivelserne med en stædig og ubøjelig mentalitet, der var god for holdet i medgang, men kunne være enormt nedbrydende når det gik knapt så godt. Der er nok ingen tvivl om, at han gik med et indre raseri der blev næret af en dybtliggende angst for at fejle, hvilket i yderste konsekvens kunne sende ham tilbage til det sociale skråplan i de almennyttige boligkomplekser nordpå.

I 1974 smed Queens Park Rangers’ manager, Dave Sexton, 100000£ for Masson, selv om han på det tidspunkt var blevet 29 år og aldrig spillet på det højeste niveau. Men på Loftus Road løftede Don sit spil og indtog en nøgleposition på midtbanen i samarbejde med kaptajnen Gerry Francis. QPR vandt en overraskende sølvmedalje i 1976, og var meget tæt på at overrumple alt og alle og tage titlen. 

Don kom med på det skotske landshold og blev meget hurtigt vicekaptajn og en af de toneangivende spillere på et stærkt nationalt mandskab, der kvalificerede sig til VM i Argentina og så meget lovende ud.

Masson var populær blandt fansene på Loftus Road, men forholdet til medspillerne var knapt så prangende. I 1977 skiftede han til Derby County, men det skulle vise sig at være en stor fejl.

Mobbet af Docherty og syndebuk for Skotlands fiasko

Skotten blev uvenner med den flamboyante og storskrydende manager Tommy Docherty, der endte med at forsøge at presse Masson ud af klubben med store bøder for diminutive forseelser. Don havde det svært med autoriteter, og i særdeleshed en dårlig kemi med landsmanden Docherty. Midt i en skadesperiode og en personlig krise, blev midtbanegeneralen udtaget til Skotlands VM-trup. År senere erkendte han, at han burde have meldt fra, men udsigten til et break fra skærmydslerne i Derby gjorde udslaget.

Artiklen fortsætter efter billedet

Masson indtog sin centrale midtbaneplads ved siden af klubkammeraten Bruce Rioch i den første puljekamp mod undertippede Peru, men han var langt fra topformen og brændte et straffespark ved stillingen 1-0 til Skotland, der kunne have sendt The Tartan Boys på himmelflugt i Sydamerika. Den naturaliserede argentiner, Ramon Quiroga, nappede Massons svage spark, og i stedet røg Skotland i kulkælderen med et svidende 1-3-nederlag, hvilket varslede en tidlig og pinlig VM-exit. Don trak sig fra landsholdet i dyb skuffelse, og følte sig udskammet og gjort til syndebuk af pressen og fansene.

Notts County blev Massons ”helle” og redning. Managermakkerparret Jimmy Sirell og Jack Wheeler hentede den tidligere klubhelt tilbage til Meadow Lane, og i 1981 rykkede Notts County op i 1. division for første gang i 55 år. Wheeler/Sirrel havde ført den gamle klub fra 4. division til the top flight på blot ti år.

Sluttede ringen på Meadow Lane

I december 1981 kunne danske tv-seere via den ugentlige Sportslørdag-kamp stifte bekendtskab med et spændende Notts County mandskab med klublegenden Pedro Richards og den unge kæmpe, Brian Kilcline i defensiven. Don Masson bandt elegant spillet sammen på midtbanen, og i angrebet rådede Wheeler/Sirrel over en stærk duo med Ian McParland og Trevor Christie. De to scorede tilsammen ikke færre end 169 mål for Notts County. Tipskampen mod Birmingham City på St. Andrews blev dog til et 2-1-nederlag.

Jimmy Sirrel kunne trække sig fra gerningen efter sæsonen 1981-82 med en klart godkendt 15. plads i ligaen som resultat. Notts’ forsvar var ganske vist det dårligste i hele rækken, men med frisk spil formåede offensiven at producere hele 61 mål, og det var faktisk det sjettebedste output i ligaen. Der var ikke langt op til bysbørnene Forest, der havde en meget skuffende sæson med en 12. plads og kun var i stand til at score 42 mål. Det blev også den da 36-årige Don Massons sidste sæson på topplan. Han er siden anerkendt af Notts Countys fans som The Magpies største spiller i historien.

Et forsøg på at etablere sig som manager i Kettering Town gik ikke, og i stedet gik Don ind i hotelbranchen.

Stadigvæk: Undskyld!

Mange år efter den aktive karriere gjorde Masson op med fortiden og skrev selvbiografien ”Still Saying Sorry”.

Som titlen antyder, er bogen en selvransagelse. Men den handler ikke kun om at han fejlede i Argentina. Masson går et spadestik dybere. Behovet for at undskylde omfatter mangt og meget andet og mere personligt end et misset straffespark. Skriveprocessen var terapeutisk: ”Bogen handler bl.a. om min adfærd over for de andre spillere, da jeg var i Notts County. Når jeg ser tilbage på det nu, kan jeg kun sige, hvor ked af det jeg er over min opførsel for små 50 år siden”, sagde Masson i et interview med The Scotsman i 2020. “Det var min store mund. Jeg siger altid til folk nu, for eksempel mine børnebørn, at din mund er det stærkeste våben, du har i din krop. Når du har sagt noget, kan du ikke tage det tilbage. Jeg er meget, meget forsigtig nu med, hvad jeg siger. Men dengang var jeg impulsiv. Jeg var ung, uerfaren. Jeg tænkte ikke, før jeg talte.”

I 2020 solgte Don og hustruen deres hotel i Nottinghamshire til fordel for et mindre bed & breakfast sted. I samme moment røg alle hans medaljer og fodboldminder på auktion. Pengene gik til udbetalingen af et hus til deres søn. Masson voksede selv op med den konstante latente frygt for ende i fattigdom, men kæmpede livet igennem for at efterlade sig en forbedret social arv og økonomisk tryghed.