Julen 2007: Slagsmål og voldtægtsanklager til Uniteds julefest
Selvom juleprogrammet er travlt for Premier League-klubberne, så er der som regel tid til en julefest i de forskellige klubber. Vi så for nylig, at Leicester City-mandskabet var i København og selvom det sikkert var sjovt, så præsenterer vi i de disse dage julefester, hvor tingene er gået lidt mere vildt for sig end en Power Ranger på The Dubliners i indre København (no offence, Schmeichel)..
I dag skal vi tilbage til julen 2007, hvor Manchester United-spillerne holdt en julefest, der var så ilde set hos manager Sir. Alex Ferguson, at det hed sig, han havde aflyst julen for altid.
Forsvarsspilleren Rio Ferdinand skulle have været bag hele arrangementet. Det hele startede fint for Manchester United-spillerne, der var ude spise lidt god mad og selvom de fik en smule for meget at drikke (Uden at Ferguson vidste besked), så var der ingen ravage at spore i løbet af eftermiddagen og først på aftenen.
Spillerne blev fotograferet af en del journalister på vej fra restauranten til Old Grapes pub i indre Manchester, men der var ikke andet end grin og et par jokes.
En del af spillerne tog videre fra The Old Grapes pub til en stripklub, men kun John O'Shea gik for en kort stund ind på klubben og kort efter sluttede han, Rooney, Simpson og unge Anderson sig til resten af truppen igen.
Tingene begyndte at gå mindre godt, da spillerne kom hen på deres hotel, Great John Street Hotel, hvor festen fortsatte. United-spillernes havde bestilt borde og flasker for omkring 250.000 kroner og der var lagt op til en god aften.
Omkring 80-100 unge kvinder, som spillerne selv håndplukkede og tog med ind i deres lounge, blev bedt om at mænge sig med spillerne. United-truppen havde drukket i 14-15 timer på det her tidspunkt og drinksene flød imens damerne snakkede med spillerne.
''Der blev købt Sambuca og Champagne i stride strømme'', fortæller et vidne.
Desuden forlyder det, at udenlandske spillere som Patrice Evra og kinesiske Dong Fangzhuo tog tidligt hjem inden det gik helt galt. Det startede med omkring 35 spillere, men var allerede på hotellet nede på væsentligt mindre. ''Rio Ferdind havde sørget for det hele, men han opførte sig okay. Mange af de unge engelske spillere var en anden snak. De bundede den ene drink efter den anden og gik amokm forklarer vidnet videre.
Der er ofte blevet fortalt om en legendarisk scene fra hotellets bar, hvor en stangstiv Wayne Rooney forsøger at stemme en guitar, som er lavet af plastik. Det ved han ikke. Under seancen taler han med en kvinde, som er journalist for avisen The Daily Mirror. Det ved stakkels Rooney ikke og han vælter lidt fra den ene fod til den anden imens han siger de legendariske linjer ''Jeg er klædt ud som Justin Timberlake i aften''. En historie, der er blevet genfortalt mange gange i de engelske medier siden.
Begivenhederne tog dog en noget mere pikant drejning, da alkoholen fortsatte med at blive indtaget i stor stil. Senere har hotelpersonale beskrevet en vild og ukontrolleret stemning, hvor der blandt andet udbrød flere slagsmål imellem United-spillere og andre gæster.
Unge Danny Simpson kom i slagsmål på dansegulvet omkring klokken 02.00. Her blev han og en anden mandlig gæst trukket ud af sikkerhedsvagterne.
Forsvarsspilleren Jonny Evans skulle have forsøgt at voldtage en kvindelig gæst på stedet og imens hun forlod stedet (med sin kæreste) i tårer, så blev den nordirske forsvarer senere anmeldt for episoden.
Flere vidner på hotellet klagede over Manchester United-spillere sidst på natten og først på morgenen, da de hørte ''vilde sexorgier'' fra flere af værelserne. En kvinde fortalte ifølge The Mirror, at Manchester United-spillerne ''skreg som hyæner'' og at det var fuldstændig umuligt at falde i søvn.
Da spillerne ankom til træning dagen efter var de mere end klatøjede. Sir Alex Ferguson straffede dem også hårdt og selvom detaljerne om de interne straffe aldrig kom ud, så vidste alle i England, at chefen ikke tog let på begivenhederne, der foregik en mandag aften før en træning.
Vi har samlet et par af de engelske avisers overskrifter efter den aften (og nat) d. 19 december 2007.



