Officielt: Chelsea har ny manager på plads - Hiddink er tilbage
Guus Hiddink overtager roret i Chelsea frem til sommer, det bekræfter klubben nu.
Hiddink vil allerede være på stadion i dagens kamp mod Sunderland, men vil ikke stå i spidsen for holdet allerede i dag. Det vil i stedet være Steve Holland, der styrer tropperne.
Torsdag var en travl dag for Chelsea FC. Torsdag eftermiddag bekræftede klubben, at man havde fyret José Mourinho fra posten som cheftræner på Stamford Bridge.
Mourinhos fyring kom efter en række af mildest talt elendige præstationer, og at klubben i skrivende stund ligger på 16. pladsen i Premier League, blot to point over nedrykningsstregen. Tilmed har man blot fået fire sejre i sæsonens 16 kampe.
Derfor skulle klubben finde en ny manager, og valget er faldet på hollandske Guus Hiddink, og han har tidligere været i klubben. Efter klubben valgte at fyre brasilianske Luiz Felipe Scolari i løbetaf 2008/09-sæsonen blev Guus Hiddink ansat som hans arvtager, og vandt i den sæson FA Cup'en og kom i semifinalen i Champions League.