Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

The Special (G)one: Her er tre karrieremuligheder, Mourinho

17.12.2015 Kl. 15:57
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

José Mourinho regnes som én af verdens bedste fodboldtrænere, og han har vundet titler i Porto, Inter, Real Madrid og senest Chelsea. Der er ingen tvivl om, at der nok skal komme tilbud til Mourinho nu – spørgsmålet er bare, hvor han ønsker at fortsætte.

Første mulighed for Mourinho er at tage et sabbatår. Han har været hos Chelsea i 2,5 år, hvor han næsten uge efter uge har haft sine opgør med det engelske fodboldforbund, den engelske presse eller problemer internt i klubben. Han må være træt. Tidligere har man set blandt andre Pep Guardiola tage et sabbatår. Det vil give Mourinho tid til at tænke over sin næste destination, for han er ikke færdig som manager endnu. Til sommer vil der være bud efter ham igen.

Den anden mulighed er, at Mourinho ønsker at blive i Premier League, og derfor kan det tænkes, at Manchester United ønsker at ansætte en ny manager, da man har haft store problemer på det seneste, og Louis van Gaal er en udskældt herre på Old Trafford. José Mourinho har nemlig tidligere været sat i forbindelse med jobbet på Old Trafford, specielt da Sir Alex Ferguson stoppede, men da valgte han Stamford Bridge over Old Trafford. 

Den tredje mulighed er, at han ønsker at forlade Premier League, der har været hårdt for ham. Eventuelt kan han ønske at komme til en anden liga, og han har tidligere været sat i forbindelse med trænerjobbet i den franske hovedstad, hvor Paris Saint-Germain lurer i kulissen. Om de stenrige oliesheikher ønsker at skille sig af med Laurent Blanc er dog et andet spørgsmål – men alt andet lige ville PSG give Mourinho en god hyre og et godt sted at arbejde, hvor han kan forme sit hold. 

Annonce