Annonce
Annonce
Foto: Polfoto
Verratti-agent skyder United-rygte til jorden
Marco Verratti er inden for de seneste par uger blevet rygtet væk fra PSG, hvor han bl.a. er blevet sat i forbindelse med Manchester United.
Det skyldes, at PSG angiveligt vil forsøge at hente Paul Pogba, og derfor vil de gøre plads til Juventus-stjernen på den centrale midtbane.
Men rygterne om Marco Verratti skydes nu ned af PSG-spillerens agent som i stedet kan fortælle, at de er i forhandlinger med PSG om en kontraktforlængelse.
– Vi er i øjeblikket i færd med at forhandle en kontraktforlængelse på plads med PSG. Det er kun gået fremad for Marco siden skiftet til PSG, siger agenten Donato Di Campli til Tuttomercartoweb og tilføjer:
– Vi ser kun hans fremtid i PSG, hvor han allerede er bundet til klubben frem til sommeren 2019, slutter han.
Annonce