Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cech: Troede clean sheet-rekord var umulig

15.12.2015 Kl. 18:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal-målmanden håber på at opnå det umulige og slå rekorden for flest clean sheet af alle i Premier League. Petr Cech, der denne sommer skiftede fra Chelsea til Arsenal, nåede i weekend op på 169 clean sheet, hvilket er samme antal som rekordholderen David James. 

Dermed kan den tjekkiske landsholdsmålmand gå forbi den tidligere engelske landsholdsmålmand, hvis det lykkes at forhindre Manchester City i at score i næste spillerunde:

– Jeg går normalt ikke op i rekorder og personlige triumfer, men der er enkelte rekorder man ikke kan ignorere, siger Petr Cech til Arsenal Player og tilføjer:

– At være i en position, hvor jeg kan slå rekorden for flest clean sheet i Premier League, havde jeg aldrig turde drømme om, da jeg kom til England. 

Da Petr Cech skiftede til engelsk fodbold så han rekorden som værende urealistisk at slå. I løbet af årene er han imidlertid kommet tættere, men har alligevel svært ved at forholde sig til den i dag:

– Jeg tænkte, at 169 clean sheet var umuligt at slå. Det krævede, at jeg spillede i England i mange år spillede alle kampe, hvis jeg skulle have en mulighed. 

– I dag er jeg glad for, at folk har holdt øje med mine aktioner. Som spiller prøver man hele tiden at opnå noget, som folk vil huske mange år frem, slutter Petr Cech.

Annonce