Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hart: Vi har underpræsteret

15.12.2015 Kl. 18:01
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Joe Hart mener, at kampen om det engelske mesterskab kun er åben, fordi Manchester City har leveret svingende resultater i denne sæson. Leicester ligger efter 16 runder på en overraskende førsteplads med Arsenal og Manchester City får point efter. 

Manchester City startede ellers sæsonen som lyn og torden, men skader til profilerne David Silva, Vincent Kompany og Sergio Aguero har blandt andet betydet, at The Citizens er løbet ind i nogle slemme nederlag de seneste måneder. 

Den engelske landsholdsmålmand Joe Hart erkender, at den engelske storklub har underpræsteret flere gange i denne sæson. Han mener ligeledes, at den korte afstand i toppen af rækken, skyldes de dårlige resultater hos Manuel Pellegrinis mandskab:

– Premier League er helt utilregnelig i denne sæson, siger Joe Hart til Manchester Citys officielle hjemmeside og tilføjer:

– Det er vores skyld, at toppen er så åben, fordi vi har underpræsteret i flere kampe. Vi skal forsøge at blive mere stabile i vores spil i den kommende tid, slutter den engelske målmand.  

Annonce