
Manchester United-profil melder klart ud om Marcus Rashford
Marcus Rashford er vendt tilbage til Manchester United, men fremtiden på Old Trafford er fortsat uafklaret.
Nu har en af Manchester United-spillerne sendt en direkte besked til englænderen, der i seneste sæson var på udleje i FC Barcelona.
Efter sit comeback i 4-2-nederlaget til AC Milan blev englænderen rost af Harry Maguire, som gerne ser angriberen blive i klubben.
Marcus Rashford kom ind fra bænken og viste straks glimt af den kvalitet, der tidligere har gjort ham til en profil i den engelske storklub.
– Spillerne håber på, at han bliver, for hvis han gør det, er han en stor gevinst for os. Han kan helt sikkert gøre os bedre, siger Maguire ifølge BBC.
Forsvareren var samtidig imponeret over Rashfords indhop.
Det er slut: Han har spillet sin sidste kamp for Arsenal
Marcus Rashford kan blive en nøglespiller for Manchester United
– Man så, da han kom ind, at han udgjorde en stor trussel mod forsvaret. Han kunne have scoret. Han er en enorm trussel, understreger den engelske forsvarskaptajn, der tilføjer:
– Jeg har spillet sammen med Marcus i mange år, og jeg ved, at det vil hjælpe os at spille mod ham og spille sammen med ham i træningen.
Rashford har desuden fået trøje nummer 14 for den kommende sæson, hvilket ifølge veloplyste Fabrizio Romano kan ses som et tydeligt signal om, at De Røde Djævle fortsat regner med ham.
Læs også: Alle taler om én spiller efter skuffende Liverpool-kamp



















