Annonce
Annonce

Hemmelig Bezos-aftale chokerer: Kan ændre alt i Liverpool

15.08.2026 Kl. 08:35

Fenway Sports Group (FSG) har solgt en stor minoritetsandel i Liverpool FC til en investorgruppe, hvor Amazon-stifter Jeff Bezos er blandt de mest profilerede navne.

Det bekræftede klubben fredag i en officiel meddelelse. Der var dog også en detalje i aftalen, som ikke blev meldt ud fra den engelske storklub.

I stedet er mediet CNBC kommet med afsløringen.

Hemmelig aftale kan ændre alt

Konsortiet, der optræder under navnet 1892 Holdings, køber ifølge CNBC omkring 30 procent af den engelske storklub, og nogle nogle meder nævner helt op til en tredjedel.

Mads Hermansen har fremtiden på plads

Minoritetstransaktionen er værdisat til cirka 7,1 milliarder dollar, og aftalen indeholder en option for konsortiet til at overtage majoriteten af klubben inden for de næste 12 måneder ved en samlet klubværdi på omkring 8 milliarder dollar. Dermed kan FSG helt miste magten i klubben.

Indtil videre beholder FSG dog både majoritetsejerskabet og den operationelle kontrol med Liverpool, som selskabet har ejet siden 2010.

Hvem står bag konsortiet

1892 Holdings ledes af den britiske forretningsmand Amit Bhatia, tidligere bestyrelsesformand i Queens Park Rangers. Gruppen tæller desuden Mittal-familiens formuer, investeringsselskabet EE Capital og fonden K5 Sports, hvor Jeff Bezos optræder som ledende investor. Facebook-medstifter Eduardo Saverin og hans hustru Elaine Saverin er ligeledes en del af konsortiet gennem EE Capital.

Det er første gang, Jeff Bezos investerer i en sportsklub, og han er i høj grad blevet det navn, som er nævnt i forbindelse med opkøbet.

Som led i aftalen bliver Amit Bhatia ny næstformand i Liverpool og indtræder i en udvidet bestyrelse sammen med Elaine Saverin og Bryan Baum fra K5 Sports. Jeff Bezos får ikke selv en bestyrelsespost.

Ingen ændringer i transfervinduet

Ifølge FSG vil salget ikke få indflydelse på Liverpools tilgang til transfermarkedet. Beslutninger om spillerbudgetter og transfers ligger fortsat hos klubbens sportslige ledelse og skal overholde Premier Leagues regler om finansiel bæredygtighed.

FSG-præsident Mike Gordon fremhæver, at klubben altid har tænkt ud over én sæson og truffet beslutninger med klubbens langsigtede interesser for øje.

Rekordhøj klubværdi

Handlen sætter Liverpool blandt de dyreste sportsklubber i verden nogensinde handlet, og den kommer knap tre år efter, at investeringsfonden Dynasty Equity Partners i 2023 købte omkring 3 procent af klubben for cirka 150 millioner dollar.

FSG’s sportsimperium tæller derudover blandt andet Boston Red Sox og motorsportsholdet RFK Racing.

Liverpool har været engelske mestre 20 gange, men sluttede på en femteplads i Premier League i den forgangne sæson.

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce