Echo: 6 emner til Liverpool-midtbanen
Liverpool har i flere kampe haft problemer med at få bolden over stregen, og specielt midtbanen hjælper ikke meget til i scoringsafdelingen.
Således er det kun Coutinho, Jordan Henderson og James Milner, der af midtbanespillere er kommet på tavlen, og sidstnævnte har tilmed kun lavet to, hvoraf den ene var på straffespark.
I den forbindelsen har lokalmediet Liverpool Echo listet seks midtbanespillere, der alle kan forstærke maskinområdet hos Anfield-klubben:
Ilkay Gündogan, Dortmund:
Den alsidige Dortmund-spiller kan præstere i alle tre midtbaneroller, der skal udfyldes hos Liverpool, og er i form en profil for en af Bundesligaens bedste klubber, såvel som det tyske landshold.
Marko Grujic, Røde Stjerne.
Talentfuld midtbanespiller, der har trukket overskrifter i hjemlandet Serbien, og tilmed allerede bekræftet, at han er i forhandlinger med Liverpool om et sommerskiftet. Serberen er utvivlsomt det mest realistiske navn af de fem, men kommer samtidig med en del risiko, og vil være en mere langsigtet løsning, der ikke nødvendigvis allerede var start vil kunne bidrage i den røde trøje.
Leon Goretzka, Schalke.
Unge Goretzka har i lang vid været anset som et af de største midtbanetalenter på kloden, men har endnu ikke fået forløst sit enorme potentiale, blandt andet takket være et regulært skadeshelvede gennem de seneste sæsoner. Midtbanespilleren er dog stadig kun 20 år, og har potentialet til at blive en god boks-til-boks spiller.
Dani Parejo, Valencia.
I længere tid har Parejo været en stjerne hos Valencia, men den spanske landsholdsbobler har været på Mestalla i mange år, og en ny udfordring vil muligvis kunne løfte hans spil endnu mere. Parejo er en sublim pasningsspiller, og har tilmed et giftigt drøn fra distancen.
Ruben Neves, FC Porto.
Den portugisiske midtbanedynamo er måske det mest spændende navn på listen, og har i en alder af blot 18 år ageret kaptajn hos FC Porto, der hører til blandt Europas største klubber. Neves er rolig og sikker på bolden, og god i opbygninsspillet, og ligner en af fremtidens helt store stjerne.
Mousa Dembele, Tottenham.
Et alternativ kunne være den belgiske dribler, Mousa Dembele, der gennem sin karriere har vist et ufatteligt højt topniveau, men desværre et tilsvarende lavt bundniveau. Dembele har på det seneste fundet vej tilbage til startelleveren hos Spurs, og er derfor nok et noget urealistisk emne.