Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jürgen Klopp redder Liverpools julefest

13.12.2015 Kl. 11:48
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Daily Mirror skriver, at Liverpool-spillerne for tredje år i træk har aflyst deres julefest grundet det meget tætte Premier League-program her i december.

Det er Jürgen Klopp ikke den store fan af, og derfor har han inviteret alle spillerne og deres kærester eller koner til en fest hjemme hos ham, som han normalt kun afholder med sin trænerstab. Det fortæller en kilde tæt på klubben til den engelske avis:

– Spillerne har besluttet at aflyse deres julefest for tredje år i træk. De udsætter den oftest til januar, men det kan heller ikke lade sig gøre, da de minimum har syv kampe i januar, siger kilden til Daily Mirror.

– Jürgen hørte en af spillerne sige, at han aldrig havde været til en julefest i marts før, og Liverpool-manageren ville ikke have, at de skulle misse den.

– Jürgen Klopp afholder normalt en lille fest for sin trænerstab, og denne gang har han valgt at invitere spillerne sammen med deres kærester eller koner. Det er en lille gestus, men den er blevet taget rigtig godt imod af spillerne og deres familier.

Ifølge Daily Mirror bliver festen i år afholdt få dage efter kampen mod Watford den 20. december.

Den tyske manager har i de seneste mange år haft juleferie, da der er vinterpause i Bundesligaen. Da Dortmund lå et point over tabellen ved juletid i sidste sæson, valgte han også at afholde en julefest for spillerne for at få humøret op.

Annonce