Klubben var på randen af konkurs - så kom geniet, og pludselig var de verdens bedste
Huddersfield Town blev stiftet på denne dag i 1908, hvilket er relativt sent i forhold til mange af de andre ”gamle” engelske storklubber. Men allerede i 1920’erne var de blå-hvid stribede en markant magtfaktor i England. Det hang først og fremmest sammen med, at man var forudseende nok til at ansætte geniet Herbert Chapman som manager i 1921. Huddersfield Town AFC var i gigantiske problemer i tiden lige før, og under krigen. I 1912 gik man i betalingsstandsning og klubben var på fallittens rand. I 1920 så det lidt bedre ud, men man slæbte stadig rundt på en stor gæld. Så kom Chapman.
The Yorkshire Napoleon
Chapman kom fra en kontroversiel fortid i klubben Leeds City, der blev fældet økonomisk af en større skandale med sorte pengeudbetalinger mm. En livstidskarantæne for forseelser der bragte fodbolden i miskredit blev imidlertid mildnet, og Huddersfield fik lov at udnytte den energiske og visionære Chapman som drivkraft i et fantastisk rush mod toppen af engelsk fodbold.
Herbert Chapman var en innovativ organisatorisk mastermind. Han opfandt treback-systemet og skabte en betonsolid defensiv med verdensklassebacken Roy Goodall som hjørnesten. Konceptet var noget hidtil uset i England: udpræget kontrafodbold med lynhurtigt wingspil og en central spilopbygger med tæft for præcise afleveringer. Playmakeren Clem Stephenson iscenesatte de hurtige opløb, og han havde han en notorisk målscorer at fodre med pasninger, landsholdscenterforwarden George Brown.
Det blev en kæmpe succes. Med få økonomiske midler blev The Terriers på utrolig kort tid en massiv magtfaktor i engelsk fodbold. Huddersfield var i 1920’erne formentlig verdens stærkeste fodboldklub. Det ellers tomme pokalskab bugnede med sølvtøj. Al modstand blev fejet til side. Huddersfield var bare bedst – ikke mindst taktisk.
Huddersfield er en by med kun lidt over 100000 indbyggere og den befinder sig, som bekendt i det økonomisk relativt ydmyge Yorkshire, hvor folket stolt og stædigt har bekæmpet fattigdom og modgang, og hvor værdier som fællesskab og sammenhold er langt mere end tomme klicheer. For eksempel da den såkaldte Ludditbevægelse i industrialiseringen løb storm på væverierne og slog de nye maskiner i stykker for at bevare arbejdernes beskæftigelses- og eksistensgrundlag. Intet sted i England var ludditerne så mangfoldige og så slagkraftige, som netop i Huddersfield.
Modstandsbevægelsen imod de teknologiske fremskridt kæmpede i længden en håbløs kamp, men med Chapman som manager blev byens hold – i kraft af de dengang mest moderne taktiske strategier og træningsmetoder – vinder af FA Cuppen i 1922 og engelske mestre, endda tre gange i træk, 1924-26. Det sidste mesterskab blev dog vundet med Cecil Potter som manager, idet Chapman, kaldet ”The Yorkshire Napoleon”, da havde skiftet arbejdsgiver for at lægge fundamentet for Arsenal som en gigant i engelsk fodbold.
Hansen Town
Chapmans tidligere forlængede arm på banen, Clem Stephenson, formåede i 1930’erne at holde Huddersfield oppe i toppen, og klubben – der selvfølgelig har fået tilnavn efter den lille stædige og tapre Yorkshireterrier – fik andenpladser i ligaen i 1927, 28 og 34, og opnåede desuden (tabte) FA Cup finaler i 1928, 30 og 38.
Efter 2. Verdenskrig endte Huddersfields gyldne periode og i 1949 var The Terriers meget tæt på nedrykning. Det var den sæson, hvor danske Karl Aage Hansen spillede som amatør for klubben, og vi har en meget fin og levende beskrivelse af en spændingsmættet bundkamp fra den bog som Karl Aage skrev: ”Fra landsholdet til Italien”, hvor man får udmalet et scenarie af en hel by der ruger i dyb bekymring over den deprimerende udsigt til degradering, og som jubler som gjaldt det et verdensmesterskab, da man til slut lige akkurat klarer sig.
For Karl Aage blev opholdet i Huddersfield et fornemt springbræt til en professionel tilværelse i Italien, hvor pengene var større end i England, og hvor det var usammenligneligt meget nemmere at få opholds- og arbejdstilladelse. Men bogens kapitler om England oser af respekt og kærlighed til fodboldmiljøet i spillets moderland i almindelighed, og det kæmpende Huddersfield i særdeleshed.
Danskeren nød stor succes i England, endda i så høj grad, at den lokale presse kaldte byen ”Hansen Town”, og tiden i Yorkshire blev et springbræt til en stor karriere i Italien. Men i Huddersfield fortsatte de sportslige vanskeligheder, og i 1952 måtte man ned i 2. division.
Deroute
I en lang årrække kæmpede man i spektret mellem 1. og 2. division, og der var mange store talenter der trådte deres fodboldmæssige barnesko i Huddersfield. Folk som Denis Law, Frank Worthington, Ray Wilson m.fl.
I 2017 rykkede ”Town” op i Premier League for første gang i historien, og det lykkedes, bl.a. i kraft af flere danske spillere: Jonas Løssl, Mathias Zanka Jørgensen og Philip Billing, at overleve nedrykningskampen året efter. Men i 2020 måtte The Terriers ned i The Championship, og siden har man måttet lide den tort at rykke helt ned i League One, hvor det nuværende mandskab, med bl.a. den danske forsvarer Lasse Sørensen, befinder sig. I dag fylder Huddersfield Town AFC 98 år, og man kunne godt ønske for fødselaren, og dens ekstremt entusiastiske fans, at klubben kan imødese bedre tider på Accu Stadium.
