Annonce
Annonce

Ryan Giggs' bøn faldt til jorden: Engelsk VM-stjerne vælger i stedet Manchester City

11.08.2026 Kl. 15:13

Manchester United-legenden Ryan Giggs forsøgte personligt at overtale Elliot Anderson til at vælge Old Trafford. Men den engelske landsholdsspiller endte i stedet hos ærkerivalerne fra Manchester City for rekordbeløbet 116 millioner pund.

Elliot Anderson, 23, gennemførte sidste måned et opsigtsvækkende skifte til Manchester City.

Den engelske midtbanespiller kostede hele 116 millioner pund, hvilket gjorde transferen til en rekordhandel.

Efter skiftet leverede Anderson en stikplle til Manchester United, da han beskrev Manchester City som “Kings of Manchester”.

Men ifølge den tidligere United-spiller Phil Bardsley kunne historien have set meget anderledes ud.

Ryan Giggs forsøgte at overtale Anderson

Bardsley fortæller, at han tidligere på sommeren var på golfrejse i Portugal sammen med Ryan Giggs.

Her stødte de to tidligere Manchester United-profiler på Anderson på golfbanen.

Og de forsøgte faktisk at overtale den tidligere Nottingham Forest-spiller til at vælge Manchester United.

Anderson var på det tidspunkt stadig usikker på, hvilken klub han ville skifte til. Men Giggs og Bardsley kunne ikke få ham til at ændre mening.

Anderson endte i stedet på Etihad Stadium, hvor han bestod sit Manchester City-lægetjek, mens han var afsted med England ved VM.

Bardsley mener, at Manchester City betalte alt for meget for den unge midtbanespiller.

– Jeg synes bestemt, at Manchester City betalte for meget for Elliot Anderson, siger Bardsley til Casinolyze.

Den tidligere United-forsvarer havde allerede forventet, at prisen ville komme over 100 millioner pund.

– Jeg vidste, at det ville ende med at blive over 100 millioner pund, og jeg følte mig bare ikke komfortabel med at betale den slags penge for ham som spiller, siger han.

Bardsley understreger dog, at han er stor fan af Anderson.

– Han er fremragende. Jeg kan virkelig godt lide ham. Jeg var i Portugal tidligere på sommeren og spillede golf med Ryan Giggs, og vi så Anderson på golfbanen. Vi talte med ham for at forsøge at overtale ham til at skifte til United.

Men forsøget lykkedes altså ikke.

Bardsley: United gjorde det rigtige

Ifølge Bardsley var Anderson stadig i tvivl om sin fremtid, da de mødte ham.

Men han mener, at Manchester United gjorde det rigtige ved ikke at forsøge at matche Manchester Citys enorme bud.

– Han var stadig usikker på, hvad han ville, men over 100 millioner pund for en defensiv midtbanespiller som ham?”

Bardsley har en klar holdning til, hvad han ville forvente af en spiller til den pris.

– Hvis jeg bruger de penge, vil jeg have en spiller, der tilfører mit hold 30-40 mål om sæsonen.

Det står i skarp kontrast til Manchester Citys beslutning om at betale rekordbeløbet for Anderson.

Youri Tielemans til 35 millioner pund

Bardsley mener nemlig, at United har lavet en langt bedre handel med Youri Tielemans.

Manchester United udløste belgierens frikøbsklausul på 35 millioner pund hos Aston Villa.

Og sammenlignet med prisen på Anderson mener Bardsley, at Tielemans-aftalen er et røverkøb.

– Sammenlign det beløb [for Anderson] med det, der blev betalt for Tielemans, og så er det et røverkøb, siger han.

Den tidligere United-spiller fremhæver især Tielemans’ erfaring og meritter.

– Han er en etableret Premier League-spiller, han er anfører for Belgien, han kan levere, og han har vundet trofæer. Han vandt Europa League med Aston Villa i sidste sæson.

Bardsley mener, at Tielemans tilfører United noget, klubben har brug for på midtbanen.

– Han bringer en form for ro og ægte klasse på bolden, men han er heller ikke bange for at tage del i den grimme side af spillet. Jeg har været virkelig imponeret over den handel.

UEFA går til angreb på Infantino – nu diskuteres nye turneringer

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce