
Cristian Romero siger ja til kæmpe transfer
Den argentinske landsholdsspiller Cristian Romero er nu meget tæt på at forlade Tottenham i dette transfervindue, skriver Fabrizio Romano.
Han kan således nu rapportere, at Tottenham-anføreren har givet grønt lys til et skifte til Atlético Madrid, og derfor er forhandlingerne nu skredet frem.
Meldingen går på, at klubberne er i fremskredne forhandlinger, og at der snart vil lande et nyt bud på bordet hos Tottenham.
Jeff Bezos og flere andre rigmænd køber en stor del af Liverpool
I løbet af den seneste tid er Cristian Romero også blevet sat i forbindelse med et skifte til Arsenal, men meldingen går på, at Tottenham aldrig har overvejet at sælge ham til rivalerne.
En stor transfer
Også Inter og Barcelona har været meldt interesseret, men alt tyder nu på, at den stærke argentiner skal tørne ud for Diego Simeones mandskab.
På nuværende tidspunkt er der ikke nogen meldinger om, hvad den endelige pris kommer til at være, men der er tidligere blevet talt om en pris på over 500 millioner kroner.
Den 28-årige stopper kom til Tottenham fra italienske Atalanta i sommeren 2022, og han har sidenhen spillet 156 kampe for klubben, hvor han blandt andet har raget seks røde kort til sig.
Han var med til at blive verdensmester med Argentina i 2022.


















