Annonce
Annonce

Rasmus Højlund slagtes i Italien: Medierne går hårdt til danskeren efter ny skuffelse

07.08.2026 Kl. 17:39

Rasmus Højlund er havnet i massiv modvind i Italien.

Den danske angriber, som forlod Manchester United til fordel for Napoli, bliver nu udsat for hård kritik efter en skuffende optakt til den nye sæson.

Onsdag spillede Napoli en testkamp mod Osasuna, som italienerne vandt 2-1, men Højlund formåede endnu en gang ikke at sætte sit præg på opgøret.

Flere italienske medier peger direkte på danskeren som en af holdets største skuffelser.

Medie spørger: “Hvor er den rigtige Højlund?”

Hos Area Napoli lægger man ikke fingrene imellem.

Mediet stiller spørgsmålet:

“Hvor er den rigtige Højlund?”

Samtidig lyder dommen, at danskeren endnu en gang skuffede og fortsat kæmper med at finde topformen.

Selvom mediet understreger, at hans kvaliteter ikke kan betvivles, mener de, at præstationerne langt fra lever op til forventningerne.

Træneren har sat ekstra træning ind

Ifølge Gazzetta dello Sport arbejder Napoli intenst på at få Højlund tilbage i topform.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Nu får Rasmus Højlund klar besked.
Foto: IMAGO

Den danske landsholdsangriber gennemfører ekstra individuelle træningspas ud over holdtræningen, hvor fokus blandt andet er på bevægelser med ryggen mod mål, dybdeløb og afslutninger.

Cheftræner Massimiliano Allegri tror fortsat på Højlund og forventer meget af danskeren, men avisen vurderer samtidig, at han stadig er “langt fra sit bedste niveau”.

Sammenlignes med holdkammeraten

Mens Højlund kæmpede med at gøre sig bemærket, høstede Noa Lang store roser for sin præstation.

Den hollandske offensivspiller blev fremhævet for både kreativitet og arbejdsindsats, mens Højlund igen stod tilbage uden den store indflydelse på kampen.

TV-ekspert: “Højlund var der ikke”

Kritikken stopper ikke hos aviserne.

På den italienske tv-kanal Canale 8 lød vurderingen fra journalisten Paolo Del Genio, at Napoli stort set manglede en angriber offensivt.

– Vi så meget lidt offensivt. Højlund var der ikke.

Chokudmelding om Brian Riemer: “Det er en skandale”

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce