
Desperate Infantino tilbyder VM-finale i åbenlys korruption
FIFA-præsidenten Gianni Infantino har nu taget nye metoder i brug for at bevare posten som den mest magtfulde mand i fodboldindustrien.
Schweizeren har været i gevaldig modvind de seneste dage efter et forslag om at sælge dele af VM til private investorer, som FIFA også har været nødt til at droppe igen.
Mohamed Salah scorer kassen: Bliver den bedst betalte spiller i Europa med stort skifte
Efterfølgende har UEFA meldt ud, at man ikke længere har tillid til FIFAs ledelse med Gianni Infantino i front, og også det nord- og mellemamerikanske fodboldforbund har udtrykt modstand.
Et åbenlyst magtopgør er gået i gang, og nu er det første modsvar tilsyneladende kommet fra den siddende præsident.
Tilbyder VM-finale for at få opbakning
Nu kan The Times, som har haft fingeren på pulsen i forhold til FIFA-præsidenten den seneste tid, så fortælle mere.
Det britiske medie rapporterer således, at Gianni Infatino har tilbudt Marokko at blive værtsnation for VM-finalen i 2030. Til gengæld vil han have landets støtte.
Historien går på, at FIFA-præsidenten forsøger at overbevise flere lande om komme med udmeldinger om, at de støtter ham i en tid, hvor der er et stort pres på ham.
Marokko skal sammen med Portugal og Spanien være værtsnation for størstedelen af VM-slutrunden om fire år, men det er ikke givet, at landet får finalen.
Men nu tilbyder Gianni Infantino tilsyneladende landet at få den prestigefyldte finale mod landets opbakning, og den slags lugter mest af korruption.



















