Jamie Vardy nok en gang i historiebøgerne
Med udnævnelsen som månedens spiller for anden måned i træk, bliver Leicester-angriberen den blot femte spiller, der har opnået en sådan hæder.
Udnævnelsen af månedens spiller begyndte i sæsonen 94/95. Første mand til at blive udnævnt som månedens spiller i to sammenhængende måneder var Liverpools karismatiske angriber Robbie Fowler, der modtog hæderen i vinteren 95/96.
Værd at bemærke, er det, at det udelukkende er offensivspillere, der er at finde på listen, der siden Fowler tæller Arsenals Dennis Bergkamp, Manchester Uniteds Cristiano Ronaldo, Tottenhams Harry Kane, der tog den sidste år, og nu Jamie Vardy, der har sit livs sæson.
Jamie Vardys scoringsrække endte i sidste weekend, hvor holdkammeraten Riyad Mahrez i stedet stod for tre scoringer imod Swansea.