
Ikke Barcola: Liverpool jagter kantspiller i PSG
Liverpool har nu indledt jagten på en ny kantspiller fra PSG, som er udset til at skulle være med til at erstatte Mohamed Salah inden næste sæson.
I lang tid har Merseyside-klubben forsøgt at hente Bradley Barcola, men det er indtil videre ikke lykkedes. Nu ser det ud til, at klubben prøver noget andet.
Mohamed Salah scorer kassen: Bliver den bedst betalte spiller i Europa med stort skifte
For ifølge både transferjournalisten Fabrizio Romano og det troværdige franske medie RMC Sport er der indledt nye samtaler mellem de to storklubber.
Liverpool jagter Ibrahim Mbaye
Det er nu den 18-årige kantspiller Ibrahim Mbaye, som Liverpool presser på for at hente til England denne sommer.
Meldingen går på, at teenageren er åben for at få hjemmebane på Anfield fremover, og udsigten til spilletid i England synes også større end i Frankrig.
Dropper ikke Barcola
Det betyder dog samtidig ikke, at den sportslige ledelse i den engelske storklub har valgt at opgive jagten på Bradley Barcola.
Han er stadig på radaren hos The Reds, og forthandlingerne om et køb af ham vil fortsætte sideløbende med denne handel.
Ibrahim Mbaye er på landsholdet for Senegal, hvor han trods sine 18 år allerede har spillet 15 kampe.


















