
Dramatisk twist i FC Midtjylland-transfer
Der er kommet et dramatisk twist i en potentiel handel for FC Midtjylland, som kan få svært ved at gennemføre et klubskifte.
I sidste uge kom det frem, at klubben ville have fingrene i Sønderjyske-profilen Magnus Jensen, som også selv var åben for muligheden for at lave det store skifte.
Jordan Hendersons første ord som Chelsea-spiller giver genklang
Men Haderslev-klubben har stillet sig på bagbenene og har indtil videre ikke indvilget i at sælge forsvarsspilleren, som er en kæmpe profil.
Drama I Sønderjyske
I sidste uge bar han anførerbindet mod netop FC Midtjylland, men mandag aften var det i stedet nytilkomne Mathias Olesen, som bar det.
Da han udgik med en skade efter få minutter, var det heller ikke Magnus Jensen, der overtog det. I stedet var det målmanden Marcus Bundgaard, som blev anfører.
Ifølge Bold skyldes det, at der er drama på de interne linjer i klubben.
Meldingen fra mediet går på, at Magnus Jensen har smidt anførerbindet, fordi klubben indtil videre ikke har været villig til at sælge ham.
Der er også landet et bud fra FC Midtjylland på omtrent 5,5 millioner kroner, men det er tilsyneladende ikke nok for Sønderjyske.
Nu kan det ende med at, at han ikke havner i FC Midtjylland, som er hårdt ramt i forsvaret forud for de kommende kampe.



















