Mangala: Sterling kan blive ved med at forbedre sig
Den engelske landsholdsprofil Raheem Sterling har udviklet sig til at være en vigtig del af førsteholdet på Etihad Stadium siden sit sommerskifte fra Liverpool, og har allerede scoret otte mål i 22 optrædener for the Citizens.
Han scorede igår to gange, og assisterede et enkelt i 4-2-sejren i Champions League over Borussia Mönchengladbach, og Mangala er sikker på, at man kan forvente flere gode præstationer fra den 21-årige englænder.
– Han gjorde det rigtigt godt for os tirsdag, og han har vist, at han kan score vigtige mål for os. Han er et stort talent, og vil lære og blive ved med at forbedre sig, og det er jeg sikker på, at han gør, fortalte Mangala til Manchester Citys officielle hjemmeside.
City slog Gladbach med 4-2, og da Juventus tabte til Sevilla var det Manuel Pellegrinis mandskab, der tog førstepladsen i gruppen.