Van Gaal: Wolfsburg scorede fordi Smalling ikke kunne hoppe
Manchester United røg i aftes ud af Champions League, da de tabte med 3-2 til Wolfsburg, hvorfor tyskerne tog PSV med sig videre i det fine selskab.
Louis van Gaal var efterfølgende naturligt skuffet, men kunne også bemærke sig et par skader til flere profiler, hvilket blev afgørende.
– Matteo Darmian har en baglårsskade, og Smalling har formentlig en lyskeskade, bekræftede van Gaal efter nederlaget.
– Smalling kunne ikke hoppe på dødboldene, og det mål (Wolfsburgs sejrsmål, red.) skete på grund af det. Han blev nødt til at give videre til andre spillere, og det er altid et spørgsmål og kommunikation og kvalitet. Med Naldo vidste vi, at han var en meget vigtig header for dem.
Afslutningsvis fortalte van Gaal, at han ikke kunne afgøre, hvorvidt de to vil være klar til weekenden.
– Jeg ved det ikke. Det er sket i aften, men normalt vil de være ude søndag, sluttede van Gaal.
Dermed slutter Darmian og Smalling sig til Jones, Rojo, Shaw, Valencia, Herrera, Rooney og Schneiderlin på Uniteds skadesliste.