Liverpool har henvendt sig til PSG-brasser
Lucas Moura var for to år en eftertragtet herre blandt flere af de europæiske klubber, og i starten af 2013 valgte han at skifte til PSG, der erhvervede ham for £45 millioner.
Den brasilianske kantspiller er dog ikke fast mand på holdkortet, når Laurent Blanc skal vælge sin startellever, da den offensive trio består af Angel di Maria, Edinson Cavani og Zlatan Ibrahimovic. Det har fået flere storklubber til at rejse sig op af stolen.
Han er tidligere blevet rygtet til Manchester United, men i dag melder Le10 Sport, at Liverpool allerede har taget kontakt til Lucas Moura.
Det franske medie beretter yderligere, at den 23-årige brasilianer ikke er afvisende over for et skifte til Merseyside, men på nuværende tidspunkt er han glad i PSG.
I sine 134 optrædener har Lucas Moura nettet 17 gange og leveret 32 assists.