Chokerende Putin-afsløring stopper Andrea Pirlo i at blive italiensk landstræner
Den italienske fodboldlegende Andrea Pirlo var udset til at blive italiensk landstræner, men det er der nu blevet sat en stopper for.
Efter afvisninger fra Pep Guardiola og Carlo Ancelotti havde det italienske fodboldforbund bevæget sig længere ned af listen over kandidater.
Her var Andrea Pirlos navn dukket op, og han var blevet kørt i stilling til jobbet. Aftalen var efter sigende på plads, men nu den trukket tilbage.
For i løbet af de seneste dage er der kommet flere afsløringer frem om den tidligere topspiller, og det er ikke faldet i god jord i Italien.
– Jeg fik at vide i går aftes, at jeg ikke længere er kandidat til trænerposten for Italien, udtaler Andrea Pirlo ifølge Matteo Moretto.
Involvering med Vladimir Putin
Siden oktober sidste år har den italienske legende været ambassadør for det russiske bettingselskab Fonbet, som ifølge Forbes har forbindelser til det russiske regime med Vladimir Putin i spidsen.
Flere ledende politikere i Italien har også været kritiske over for at give Andrea Pirlo jobbet som landstræner, og nu er det så blevet besluttet, at det ikke kommer til at ske.
– Det vigtige er, at han frivilligt og gentagende gange har lånt sit omdømme til at normalisere Putins regime, sagde Pina Picierno, som er vice-præsident i EU, til Corriere della Sera.