Mourinho fortsætter: Superstjerne meldes enig med Real Madrid
José Mourinho er i gang med at samle et superhold hos Real Madrid, der nu meldes enig med en af verdens bedste fodboldspillere.
Den spanske storklub, som har fået portugiseren som cheftræner op til den nye sæson, har allerede været ganske aktive på transfermarkedet denne sommer.
Denzel Dumfries
Ibrahima Konaté
Bernardo Silva
Marc Cucurella
Transfersaga om Yan Diomande tager nu en vild drejning
På trods af fire store transfers er Florentino Perez dog slet ikke færdig med at hente de spillere til klubben, som José Mourinho gerne vil have.
Det betyder blandt andet, at der gerne skal hentes en ny defensiv midtbanespiller, og her er sigtekornet rettet ind på Rodri.
Rodri meldes enig med Real Madrid
Den spanske superstjerne, som spillede en kæmpe andel i VM-triumfen tidligere på sommeren, er ifølge den troværdige journalist Matteo Moretto blevet enig med Real Madrid om en kontrakt.
Han venter derfor nu på, at Real Madrid og Manchester City bliver enige om en pris, så han kan vende retur til den spanske hovedstad.
Tidligere har Rodri både tørnet ud for Villarreal og Atlético Madrid, og han regnes for at være en af verdens absolut bedste fodboldspillere.
I 2024 vandt han også Ballon d’Or, og han har efterfølgende kæmpet sig tilbage fra en alvorlig knæskade.


















