Annonce
Annonce

Manchester United storsejrer efter skidt sæsonstart

24.07.2026 Kl. 19:51

Fredag aften fik Manchester United en storsejr efter en skuffende start på den nye sæson, da Rosenborg blev sendt til tælling i Trondheim.

For en lille uge siden havde den engelske storklub spillet sin første træningskamp denne sommer, hvor Wrexham endte med at vinde 1-0.

Det skulle der rettes op på mod norske Rosenborg, som er i fuld gang med sæsonen, hvor det bestemt ikke kører på skinner for den tidligere storklub.

Cheftræner Michael Carrick havde valgt en ganske stærk startopstilling til opgøret, og det kunne ses på banen.

Startopstillingen: Vitek; Yoro, Maguire, Heaven, Shaw; Mount, Santos; Mbeumo, Lacey, Dorgu; Zirkzee

Men det var først i sidste minut af første halvleg, at den unge Shea Lacey fik scoret til 1-0, da han trak ind i banen og afsluttede med sin gode venstre fod.

Ti minutter efter pausen var det Joshua Zirkzee, som kom på tavlen, da hollænderen scorede et glimrende mål, hvor han tørrede Rosenborgs defensiv totalt.

Efter en times spil kom blandt andre Chido Obi på banen, og få minutter efter blev det også til 3-0 ved indskiftede Jacob Devaney.

Den unge venstre back Harry Amass fik senere scoret til 4-0, inden Ethan Williams gjorde det til 5-0, som også blev slutresultatet.

Manchester Uniteds næste træningskamp er den 1. august mod Atlético Madrid.

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce