Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lloris: Nu SKAL vi slå Newcastle

06.12.2015 Kl. 15:53
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Hugo Lloris stod en flot kamp og havde især en fantastisk redning, da Tottenham lørdag spillede 1-1 med West Bromwich.

Pointdelingen var Spurs' anden i træk, efter man i sidste spillerunde leverede et målløst opgør med Chelsea, og derfor mener den franske målmand, at Tottenham SKAL vinde den kommende weekend.

– Hvis vi skal drage fordel af denne kamp og den sidste kamp, skal vi have tre point mod Newcastle, fortæller han efter opgøret og tilføjer:

– Det var en svær kamp under dårlige forhold. Nogle gange skal man kæmpe hele kampen igennem og gøre sit bedste for ikke at tabe. Moralen er stadig god. Førhen havde vi måske tabt en kamp som denne. Alle er klar til at gøre sit bedste for holdet.

Dele Alli åbnede scoringen, inden James McClean udlignede for West Bromwich. Tottenham indtager nu rækkens femteplads.

Inden opgøret mod Newcastle har London-klubben en midtugekamp mod AS Monaco i Europa League. Her er man dog allerede videre til næste runde.

Annonce