Casemiro-transfer bliver undersøgt for manipulation
Brasilianske Casemiro er blevet præsenteret hos Inter Miami, men der pågår en undersøgelse for mulig snyd i forbindelse med skiftet.
I en officiel udmelding har Major Soccer League således annonceret, at der bliver efterforsket, hvorvidt Inter Miami brød reglerne, da midtbanespilleren blev hentet på en fri transfer efter kontraktudløb hos Manchester United.
– Major Soccer League undersøger en påstand om manipulation mod Inter Miami CF, lyder det i en udmelding.
– Ligaen samler al relevant information og vil undlade at give yderligere kommentere, indtil undersøgelsen er fuldført.
Arsenal-stjerne træffer skæbnesvanger beslutning og misser mange måneder af sæsonen
Hvad er der sket?
Rivalerne fra LA Galaxy havde sikret sig såkaldte discovery rights til at forhandle med Casemiro, hvilket er lavet for at forhindre andre MLS-klubber i at forhandle samtidig.
Klubberne i MLS skal derfor sikre sig rettighederne, inden de kontakter en potentiel tilgang.
Inter Miami og LA Galaxy har dog indgået et forlig, og LA Galaxy vil modtage kompensation fra Inter Miami – beløbet vil dog først blive besluttet på et senere tidspunkt.
Ifølge The Athletic er det samtidig ikke første gang, at Inter Miami er i problemer med reglerne.
Klubben har tidligere haft problemer med reglerne for lønudgifterne, og det kastede bøder af sig til klubben, mens man også fik frataget en del af sit budget.