Manager: Sejr over Chelsea er klubbens største resultat nogensinde
Oprykkerne fra Bournemouth presset i bund af mestrene fra Chelsea i anden halvleg af lørdagens sene kamp, men knap 10 minutter før tid var det alligevel oprykkerne, der kom foran, da Glenn Murray kunne heade bolden ind i et tomt mål efter et hjørnespark.
Det resultat holdt kampen ud, og efter kampen var klubbens manager, Eddie Howe, pavestolt.
– Det må rangere som klubbens bedste individuelle resultat i klubbens historie, fortalte manageren til reporterne.
Bournemouth havde forinden kampen indkasseret næstflest mål i ligaen, men mod Chelsea lykkedes det at holde målet rent. Howe var tilfreds med, at det endelig lykkedes at få en sejr og samtidig holde nullet.
– Vi troede på, at vi var på rette vej. Hvis man ser på vores seneste kampe, har vi gjort det rigtig godt, men vi har ikke fået de sejre, vi føler, at vi har haft fortjent.
– I første halvleg synes jeg, at det var ret lige. I anden halvleg kom vi under pres, vi skulle kæmpe, og vi skulle forsvare.