Klopp: Ferguson er et forbillede
Liverpool-manager Jürgen Klopp er fuld af beundring for den tidligere Manchester United-manager Sir Alex Ferguson. Den tyske manager modtog forleden prisen for ugens præstation, da Liverpool slog Southampton med 6-1 i Capital One Cuppen.
Det er anden gang, at Jürgen Klopp modtager prisen, siden han overtog styringen i Liverpool i starten af oktober. Sir Alex Ferguson er med i det pernel, som udvælger hvilken manager der har fortjent prisen. I forbindelse med overrækkelsen fik Jürgen Klopp mulighed for at snakke med den succesfulde manager:
– Sir Alex Ferguson sagde selvfølgelig tillykke med prisen, men resten er privat, siger Jürgen klopp til Sky Sports.
– Jeg har tidligere haft fornøjelsen af at møde ham og han er uden tvivl et stort forbillede for mig og andre managers.
– Det han har opnået med en klub er meget specielt, så det var en stor ære at tilbringe lidt tid med ham, slutter Jürgen Klopp.