Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Zouma: Top fire er muligt

05.12.2015 Kl. 12:31
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chelsea har haft en forfærdlig sæsonstart, hvor de forsvarende mestre ligger i den tunge ende af tabellen. De seneste tre kampe har imidlertid vist tegn på bedre tider for The Blues. Senest imod Tottenham på White Hart Lane spillede Jose Mourinhos mandskab en god kamp, som kunne have endt med tre point. 

I weekenden skal Chelsea forsøge at slå oprykkerne fra Bournemouth, der efter en flot sæsonstart er gået lidt i stå. Chelsea-spillerne går ind itl kamp med fornyet selvtillid og en tro på, at de også kan slå oprykkerne, afslører forsvarstalentet Kurt Zouma:

– De seneste resultater har givet os enorm selvtillid. Før dem spillede vi også godt, men tabte stadig kampene, hvilket vi blandt andet så i Stoke, siger Kurt Zouma til Sky Sports. 

– Vi kan imidlertid ikke bruge de seneste resultater til noget, hvis vi går ud og taber til Bournemouth. Vi skal ud og bevise, at vi er tilbage på vores gamle niveau. 

Selvom Chelsea er langt efter de andre tophold i Premier League, så er troen på europæisk fodbold i næste sæson stadig stor i truppen. En stime af sejre kan hurtigt vende billedet for The Blues, mener den franske forsvarsspiller:

– Vi vil som minimum slutter i top fire. Det er ikke umuligt, fordi ligaen er så tæt, slutter Kurt Zouma. 

Annonce