Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Optakt: Kan Southampton vende bøtten mod Villa?

03.12.2015 Kl. 15:43
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Spilletidspunkt: Lørdag kl. 16:00

Spillested: St. Mary's Stadium

TV: Viaplay

Et såret Southampton-hold er værter og går ind til dette opgør med en række dårlige resultater i bagagen. Man er ude af Capital One Cuppen, efter at man i midtugen led et 1-6 nederlag på hjemmebane til Liverpool FC. Ikke godt for holdet, der i forvejen lider under en skidt stime i Premier League, der kun har budt på to sejre i de seneste seks kampe. 

I skrivende stund er holdet placeret på en 10. plads i ligaen, men i en tæt liga, hvor de seneste tre kampe i alle turneringer nu har budt på nederlag for The Saints, så skal de have tre point på kontoen her. Selvom der endnu ikke er klager fra fansene, så er nationale medier allerede begyndt at spekulere i, om Ronald Koeman er en presset mand i managersædet. 

En mand, der helt ubetinget allerede er presset, er Villa-manageren Remi Garde. Tingene i Birmingham-klubben er ikke blevet meget bedre under franskmanden, som endnu ikke har sejret i Premier League og kan se frem til et hårdt juleprogram.

Aston Villa kommer ind til kampen her uden en ligasejr siden midten af august måned og med to nederlag i træk. Man er placeret på en sidsteplads er 14 spillerunder og det er faktisk ret markant, eftersom man har hele otte point op til den rigtige side af stregen. Villa skal snart have point og står det til fansene, så kan det passende være imod et svækket Southampton-hold.

Skader og karantæner: 

Southampton: Jay Rodriguez(ankelskade), Florin Gardos(knæskade), Fraser Forster(knæskade), José Fonte (knæskade – tvivlsom)

Aston Villa: Gabby Agbonlahor(lægskade – tvivlsom), Gary Gardner(ankelskade – tvivlsom), Micah Richards (knæskade – tvivlsom)

Forventede startopstillinger: 

Southampton (4-2-3-1): Stekelenburg; Soares, Fonte, van Dijk, Bertrand; Wanyama, Clasie; Mané, Davis, Tadic; Long

Aston Villa (4-3-3): Guzan; Hutton, Richards, Clark, Richardson; Gueye, Sanchez, Veretou, Gil; Gestede, Ayew

Vores dom: Southampton er ikke godt kørende, men omend stadigvæk noget bedre end Aston Villa-mandskabet. Vi går med en sikker 3-0 sejr til hjemmeholdet.

Annonce