Ny transfermelding om Erik Sviatchenko
Erik Sviatchenko kan snart være på vej til at foretage et klubskifte.
Den rutinerede danske forsvarsspiller nærmer sig kontraktudløb hos MLS-klubben Houston Dynamo, mens interessen for den tidligere FC Midtjylland-anfører vokser.
Ifølge Campo er der ikke kun dialog med danske klubber. Sviatchenkos bagland har også været i kontakt med interesserede klubber fra både Norge og Sverige, selvom ingen aftale endnu er tæt på.
Meget afhænger fortsat af Houston Dynamo, som har mulighed for at forlænge den 34-åriges kontrakt.
Omvendt kan den amerikanske klub også vælge at slippe danskeren på mere fordelagtige økonomiske vilkår allerede denne sommer.
Et comeback til Superligaen er derfor fortsat en reel mulighed, hvor der må forventes at være interesse fra flere større klubber.
LÆS OGSÅ: Tre bud på en afløser for Nicolai Vallys i Brøndby
Er der plads til Erik Sviatchenko i FC Midtjylland?
Midt i den situation kan et comeback til Sviatchenko pludselig blive en attraktiv mulighed for FC Midtjylland.
Med spillere som Mads Bech Sørensen, Rasmus Nissen Kristensen, Martin Erlic, Ousmane Diao og Han-lee Beom er der uomtvisteligt lange udsigter til spilletid, men en særlig rolle i moderklubben kan måske blive en realitet.
Det har vi tidligere set med Jonas Lössl, der i sin karrieres efterår blev vippet af pinden i buret af Elias Olafsson, men endte med at få en større organisatorisk rolle. Derfor fortsætter den tidligere landsholdskeeper således i klubben.
Mike Tullberg kan miste flere profiler
Samtidig står FC Midtjylland foran et travlt transfervindue med stor aktivitet på både ind- og udgangssiden.
Aral Simsir er rykket til Trabzonspor i en handel til omkring 112 millioner kroner, mens Junior Brumado også rygtes på vej væk med GNK Dinamo Zagreb som bejler.
Derudover har de danske mestre allerede sagt farvel til Malik Pimpong, som er skiftet til Eintracht Frankfurt, ligesom Daníel Freyr Kristjánsson er fortsat til Lyngby.
Samtidig følger flere udenlandske klubber udviklingen omkring profiler som Franculino Djú og Dario Osorio, hvilket kan gøre sommeren endnu mere hektisk på Heden.
Nu er det kommet frem, at Manchester United henter en VM-stjerne. Læs mere.
Før VM-brag mod England: Argentina beder om hjælp fra FIFA

















