Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Drogba vil bare sælge bøger

28.11.2015 Kl. 10:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

José Mourinho nedtoner kommentarer fra Didier Drogba om, at der mangler ledere i Chelsea. Mourinho beskylder tværtimod Drogba for at skabe kontroverser, bare så han kan sælge sin nye biografi.

For det var netop mens han var ude og promovere sin selvbiografi, at Drogba i et interview sagde, at i hans første periode i klubben, var Chelsea fyldt med store spillere, store navne og store ledere.

Ivorianeren pointerer, at det kun er John Terry, der er tilbage fra den gruppe, og han opfordrer nuværende Chelsea-spillere til at udvikle en lignende mentalitet. Mourinho mener dog, at det hele er et stunt.

– Når du taler, fordi du vil sælge bøger, så læser jeg det ikke, sagde Mourinho til de fremmødte journalister på et pressemøde.

– Jeg kan godt lide gode interviews. Jeg kan godt lide interviews fra store spillere som Didier med dygtige journalister. Dette var ikke et interview, men det var for at sælge bøger.

– Det skuffer mig ikke. Det var bare virkeligheden. Jeg kan analysere Didiers interviews med glæde, men ikke Didiers forsøg på at sælge bøger.

 

Annonce