Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger: UEFA accepterer doping

23.11.2015 Kl. 15:51
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Dinamo Zagreb-midtbanespilleren Arijan Ademi fik en fire-årig karantæne efter, at han dumpede en dopingtest efter, at det kroatiske mandskab slog Arsenal i Champions League i september.

Zoran Mamics mandskab vandt 2-1 i Zagreb, og nu står Arsenal overfor dem igen på Emirates Stadium, hvor de ved, at de skal vinde, hvis de skal have en chance for at komme videre fra gruppen.

Wenger har udtalt sig meget åbent omkring doping, specielt i et interview for nyligt med L'Equipe, hvor han blev spurgt indtil UEFAs regel om, at et hold ikke kan udelukkes fra internationale turneringer medmindre to eller flere spillere dumper en dopingtest.

– Ja, selvfølgelig (er lovgivningen underlig), sagde Wenger.

– Det er en overraskende regel. UEFA anvender den regel, der er vedtaget, men jeg er personligt ikke enig i reglen. Det duer ikke, at de havde en dopet spiller, og at resultatet så for lov til at gælde.

– Det betyder, at de nærmest accpeterer doping. Men sådan er reglen, og det må vi acceptere. Vi skal se på os selv, og bekymre os om vores egen præstation.

Franskmanden mener, at reglerne skal ændres, men indrømmede, at han ikke vidste, hvor meget offentlig opbakning, han ville modtage efter, at UEFA udførte en massiv dopingkontrol på Arsenal-spillerne efter hans seneste kommentar.

– Jeg ved ikke, om jeg har opbakning fra nogen, men jeg har tidligere udtalt mig om doping og som resultat, havde vi en dopingkontrol fra UEFA i fredags, sagde han.

– Vi havde 10 folk til at kontrollere os i fredags. Jeg vil ikke spekulere så meget på spillerens (Ademis) karriere. I mellemtiden (mellem kampen i september og nu) er han blevet straffet. Der er to ting: Vores præstation på dagen, og det faktum, at de havde en dopet spiller på holdet. 

Annonce