Annonce
Annonce

Arne Slot klar til nyt topjob

02.07.2026 Kl. 11:37

Arne Slot kan være på vej til at lande et kæmpe trænerjob kort efter fyringen i Liverpool.

Den hollandske cheftræners tid på Anfield endte med en brutal fyring tilbage i maj, blot ét år efter han førte klubben til Premier League-titlen.

Bag kulisserne voksede problemerne, hvor relationerne til flere af truppens største stjerner led alvorlige knæk. Der opstod offentlig friktion med Mohamed Salah, mens Darwin Núñez og Trent Alexander-Arnold ligeledes viste tydelig utilfredshed.

Efter en trofæløs sæson valgte ledelsen at erstatte hollænderen med Andoni Iraola.

Siden har den tidligere Liverpool-anfører Paul Ince dog rettet skarp kritik mod klubbens bestyrelse. Ince kalder håndteringen af Arne Slot for “dårlig” og mener ikke, det stemmer overens med klubbens værdier.

Han antyder, at den tidligere Feyenoord-boss fuldt ud forventede at fortsætte, men at ledelsen handlede forhastet, da muligheden for at hente Iraola pludseligt bød sig.

Stor nyhed midt under VM-slutrunden: Mbappé presser på for kæmpe Real Madrid-transfer

Nyt topjob på vej til Arne Slot?

Ifølge Indykaila News er trænerskikkelsen klar til at overtage styrepinden på det hollandske landshold.

Ronald Koeman sagde farvel og tak til Oranje kort tid efter, at de røg ud af VM-slutrunden denne sommer. Her viste Marokko sig for stærke i 1/16-delsfinalen, da de trak det længste strå i straffesparkskonkurrencen.

Hvis meldingen holder vand, så er det noget af et job for Arne Slot, der kan være på vej.

I samme tid er Jürgen Klopp også favorit til at blive den næste landstræner for Tyskland. Det kan du læse mere om her.

Manchester United slået på målstregen: Tottenham køber dyr stjerne

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce