Klopp krydser fingre: Håber, Coutinho er okay
Coutinho var en af de helt store oplevelser på Etihad lørdag aften, da Liverpool bankede Manchester City med 4-1. Desværre kom der lidt malurt i bærgeret, da Coutinho måtte forlade banen med en skade efter 68 minutter.
Det håber Liverpools tyske manager Jürgen Klopp naturligvis ikke er alvorlig, og han krydser nu fingre for sin brasilianske midtbanemand. Det fortalte tyskeren efter kampen til pressemødet.
– Jeg håber, han er okay. Han viste ikke tegn på en seriøs skade. Det var mere en form for krampe, han kunne mærke. Jeg håber, det er det hele. Han er meget vigtig for os, og alle kan jo se, at han er i virkelig god form i øjeblikket, siger Jürgen Klopp.
Undervejs i kampen brillerede Philippe Coutinho med to scoringer og en assist til Firmino inden han måtte forlade banen. Coutinho afventer stadig at blive undersøgt for skade, så indtil da må Klopp og resten af Liverpool holde vejret.
Med sejren er Liverpool nu på en delt syvendeplads i Premier League. Samtidig betyder resultatet også, at Kasper Schmeichels Leicester nu er alene på førstepladsen, da både Manchester City og Arsenal tabte i denne runde.