Fantastiske Vardy slukkede Newcastle
Leicester-angriberen Jamie Vardy åbnede målscoringen mod Newcastle på St. James' Park, hvor han scorede sit 13. mål i sæeonen, og matchede dermed den tidligere Manchester United-angriber Ruud van Nistelrooy.
Vardy spillede et to med en holdkammerat, før han hurtigt smuttede forbi Chancel Mbemba og sendte bolden ind i det korte målhjørne.
Målet betød, at Leicester efter godt spil mod et destruktivt og defensivt spillende Newcastle-mandskab endelig fik prikket bolden ind i målet.
Newcastle havde ikke meget at komme med i kampen, og Leonardo Ulloa gjorde det i anden halvleg til 2-0, og så var den kamp lukket for gæsterne.
Shinji Okazaki udbyggede endda føringen til 3-0 med et mål mod slutningen af kampen.
Med Arsenals nederlag til West Bromwich rykker Leicester op på førstepladsen i ligaen før Manchester City senere spiller mod Liverpool.