Schweinsteiger: De Gea en af de bedste i verden
Memphis Depay sendte Manchester United foran tidligt i kampen med en glimrende afslutning fra kort afstand efter indlæg fra Ander Herrera, men De Gea blev flere gange testet af Watford-angriberne Troy Deeney og Odion Ighalo.
Førstnævnte endte med at forbipassere De Gea fra straffesparkspletten, men Schweinsteiger anerkendte den spanske landsholdskeepers indflydelse i de seneste par uger.
– David er en af verdens bedste målmænd. Vi er glade for, at han blev her, og han lavede i dag en masse gode redninger, men også i tidligere kampe. Man har brug for en god målmand, når man går efter at vinde noget, fortalte Schweinsteiger ifølge Goal.com.
Med sejren er United fortsat med i kampen om Premier League-trofæet, og Schweinsteiger fortæller, at hans hold kan være tilfreds med deres sæson hidtil.
– Jeg synes, at de tre point idag var vigtige for os, og det var den seneste sejr også. Vi er nu tættere på City og Arsenal, sluttede tyskeren.