Annonce
Annonce
Foto: Polfoto
Optakt: Newcastle og Leicester tørner sammen i nord
Kampinfo:
Spillested: St. James' Park
Kampstart: Lørdag 16:00
TV: Viaplay
Hjemmeholdet fra Newcastle United har ikke haft den sæsonstart, som de havde håbet på. Derfor skal det blive spændende at se, hvad manager Steve McClaren har arbejdet med henover landskampspausen.
I skrivende har The Magpies dog kun tabt en af de seneste fire kampe og er inde i en fin stime, som kan tyde på, at der er bedre tider på vej for den nordengelske klub.
Foreløbigt skal man dog bare væk fra nedrykningsspillet, hvor man lige nu er godt og grundigt indblandet med en placering som nummer 17 i ligaen – to point over oprykkerne fra AFC Bournemouth, der ligger under stregen på nuværende tidspunkt.
Newcastle kommer ind til kampen med en sejr over netop Bournemouth i bagagen. Man vandt med 0-1 på Vitality Stadium i en kamp, der vel nok var holdets dårligste i denne sæson. Newcastle var heldige udover alle grænser og der skal være markante forbedringer at spore, hvis man skal have en chance her.
Gæsterne fra Leicester City er nemlig i fremragende form for tiden og indtager, langt over forventning, Premier Leagues tredjeplads. Kasper Schmeichel og co. har blot tabt én kamp i ligasammenhæng i denne sæson og har i skrivende stund vundet tre kampe på stribe i Premier League.
senest er det gået udover Watford, West Bromwich og Crystal Palace, der alle har tabt med et enkelt mål til Leicester. The Foxes har ikke været overbevisende hele vejen igennem, men så er det så meget desto mere imponerende, at man har skrabet 25 point sammen på 12 runder indtil nu.
Skader og karantæner
Newcastle: Emmanuel Riviere (Knæskade), Tim Krul (Knæskade), Jack Colback (Knæskade), Haidara (Muskelskade), Rob Elliot (Muskelskade – Tvivlsom), Rolando Aarons (Ankelskade), Gabriel Obertan (Forstrækning), Steven Taylor (Forstrækning)
Leicester City: Matthew James (knæskade)
Forventede startopstillinger
Newcastle 4-4-2: Elliot; Janmaat, Mbemba, Coloccini, Dummett, Sissoko, Tioté, Anita, Wijnaldum; Perez, Mitrovic
Leicester City 4-4-2: Schmeichel, Simpson, Benalouane, Huth, Fuchs, Albrighton, Drinkwater, Kanté, Mahrez, Vardy
Vores dom: Leicester virker stærkest og sprudler af selvtillid for tiden. Vi går med en 1-2 sejr til gæsterne.
Annonce