Bekræftet: Everton udlejer midtbanetalent
Ryan Ledson fik sin debut for Everton i Europa League i december 2014, men siden da er det ikke blevet til flere førsteholdskampe for det unge talent.
Ledson er dog forsat inde omkring Englands U/19-landshold og scorede senest, da man spillede 2-2 med Holland.
Midtbanespilleren får dog nu langt bedre mulighed for fast førsteholdsfodbold, da The Toffees har bekræftet på deres hjemmeside, at Ledson udlejes til Cambridge United indtil den 3. januar.
– Everton har store forventninger til ham, men vi skal ikke glemme, at han er en ung spiller, siger Cambridge-manager Shaun Derry til BBC Radio Cambridgeshire og tilføjer:
– Der er ikke tvivl om hans evner. Joe Royle kigger efter unge spillere deroppe fra og følger alle deres mulige lånespillere. Derfor er det fantastisk, at vi har fået sådan en som ham.
Cambrigde United spiller i landets fjerdebedste række, League Two.