Han blev kaldt Danmarks største fodboldtalent - så knuste skaderne drømmen
Nogle gange bliver der fostret et helt ekstraordinært og usædvanligt talent i dansk fodbold. En komet, der lyser klart og blændende op omkring sig på fodboldens stjernehimmel. Men kometer brænder ud, og vidunderdrengen Ove Andersens karriere blev kun en svag afskygning af alt dét som ellers var så indlysende i vente.
Den perfekte powerforward
Ove Andersen var et kraftcenter af en forward. Han besad alle de egenskaber der gør en fremragende angriber. Han sparkede brandhårdt, headede godt, var pågående og kropsstærk, og lynhurtig når chancerne bød sig. Ove voksede op i Brønshøj Boldklub, hvor Hvepsene for alvor begyndte at stikke i anden halvdel af 1950’erne. Fra klubhuset på Rådvadvej udgik en særlig atmosfære af fræk opportunisme. De sort- og gulstribede ville lege med i toppen af dansk fodbold, og det lykkedes at samle en særdeles talentfuld flok spillere, der opnåede en særegen popularitet og udfordrede det københavnske establishment med en seværdig og offensiv tilgang. Det var med folk som den kæmpestore centerhalf, Willy Kragh, den lillebitte, men meget reaktionsstærke keeper, Per Aunvig, den stærke halfback, Benny Lohse og teknikeren Mogens Machon. Som centerforward introducerede man i 1955 den kun 17-årige Ove Andersen. Han brændte fuldkommen igennem og vandt alles hjerter.
DBU’s udtagelseskomité valgte at tage den helt ualmindeligt lovende unge angriber med på A-landsholdet mod Island i Reykjavik i juli. Andersen var kun 17 da han blev udtaget, men fyldte 18 år tre dage inden debuten. Selv om han overlod det til Poul Pedersen, Aage Rou Jensen og Jens Peder Hansen at score de danske mål i 4-0-sejren, var succesen alligevel indiskutabel. 3. divisionstalentet klarede cuttet til A-landsholdsniveauet på fornemste vis.
Mælkedrengen tog fodboldfolket med storm
I oktober scorede stjerneskuddet to gange foran 50000 tilskuere i Idrætsparken, da Sverige nær var blevet besejret i årets helt store landskamp. Svenskerne klarede med nød og næppe 3-3 på et mål af Kurt Hamrin kort før tid (desværre et drop af Per Henriksen). To-måls helten Ove Andersen blev kåret til Årets Talent i dansk idræt af Politiken. Om morgenen kørte knægten med mælk, om dagen læste han på seminariet, og om eftermiddagen spillede han fodbold for Hvepsene. Men alle forventede at ”Mælkedrengen”, som han kaldtes i folkemunde, kun var i dansk fodbold på lånt tid.
Året efter scorede han 28 mål og hjalp Brønshøj til oprykning til 2. division. Andersen spillede alle landskampene og scorede to gange mod Finland, som blev besejret med 4-2, og han bragte Danmark foran med 1-0 mod selveste Sovjetunionen med Jashin og hele pivtøjet i Idrætsparken i juli. Danskerne tabte dog med 2-5.
I årets sidste landskamp i Stockholm havde landsholdet atter svenskerne på krogen. Danmark blev mesterligt coachet af Køges træner Lajos Szendrödi, og udspillede det ellers bomstærke svenske forsvar med Orvar Bergmark, Sven Axbom og jernmanden Åke Johansson i første halvleg. Men Sverige så stort på etik og fair play, og trak den svage Löfgren ud i pausen, selv om han ikke var skadet som regelsættet ellers foreskrev. Kampbilledet vendte og hjemmeholdet fik uafgjort på et mål med 10 minutter igen. Den danske presse skummede af raseri, og DBU protesterede, men resultatet stod naturligvis ved magt. Set i et nutidigt perspektiv var reglen noget pjat, men svenskernes kynisme fortalte nok en hel del om forskellene på de to broderlandes fodboldkulturer, og om hvorfor danskerne kontinuerligt kom til kort i de prestigemættede indbyrdes opgør. Svenske officials undskyldninger bagefter kunne ikke bruges til noget.
Artiklerne fortsætter efter billedet.
Skadeshelvede stoppede Danmarks megatalent
De flotte landskampe blev desværre en slags kulmination på kometen Ove Andersen blændende fremgang. I efteråret blev han ramt af en alvorlig knæskade, der skulle vise sig at spolere drømmene om en professionel karriere. Det skortede ellers ikke på vilje til at fighte sig til et comeback. Men hver gang Ove Andersen havde genoptrænet og var klar til at genoptage fodbolden, skete det samme igen og igen; knæet gjorde knuder, og indbindinger i knæ-og lårbind hjalp ikke.
Efter et hav af mere eller mindre mislykkede comebacks lykkedes det imidlertid for Ove Andersen at få en stærk periode midt i 1960’erne, hvor han atter blev udtaget til landsholdet og – efter 9 års fravær – spillede to kampe mere i rød-hvidt. Det bragte totalen op på 12 landskampe og 5 mål.
Ove Andersen kom i eftertiden til at stå som det blændende talent, der aldrig fik indfriet potentialet på grund af en forbandet masse skader. Han blev en slags forløber til danskernes elskede ”Guld-Harald” Nielsen, og Oves popularitet var lige så omfattende. ”Mælkedrengen” fik desværre ikke så stor en karriere som Harald, men de to multitalenter er endnu i dag rangeret som nr. 1 og 3 på listen over de yngste landsholdsdebutanter i historien. Michael Laudrup kiler sig ind efter Harald Nielsen, idet Laudrup var tre dage yngre end Ove Andersen ved debuten i Norge i 1982. Måske de tre mest talentfulde angribere i historien?
I 2015 blev Ove Andersen hædret i Brønshøj Boldklub, da han blev optaget i klubbens Wall of Fame, i øvrigt sammen med en anden BB-legende, Per Røntved.
Vidunderbarnet og megatalentet Ove Andersen gik bort i 2022, 85 år gammel.
