Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pulis kritiserer fodboldforbundene: I bør betale landsholdsspillerne

20.11.2015 Kl. 12:23
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

James Chester spillede 90 minutter for Wales i 2-3 nederlaget til Holland, og det samme gjorde Jonny Evans og Gareth McAuley i Nordirlands sejr over Letland.

Alle kampene var vel og mærke træningskampe, og Tony Pulis, der er stor kritiker af disse venskabskampe, mener, at forbundene skal til at betale spillerne under disse pauser.

– Hvis man gik til alle fodboldforbundene og sagde: "I skal betale lønnen i to uger, og hvis de bliver skadet, skal I dække skaderne. Hvis skaden slutter deres karriere skal I også dække forsikringen." Hvis vi gjorde det, gad jeg godt se, hvor mange venskabskampe der så ville blive spillet, fortæller West Brom-manageren til Sky Sports og tilføjer:

– Mit argument er, at der på dette tidspunkt af året er mange kampe. Gareth McAuley spiller fuld tid for landsholdet og for os som 35-årig, og det er ikke optimalt for en manager. Jeg kritiserer ikke Nordirlands manager (Martin O'Neill red.), for han kan gøre, hvad han vil.

I samme ombæring roser Pulis Arsenal, som West Bromwich møder i den kommende spillerunde.

– Arsenal er en vidunderlig fodboldklub. Det har altid været en speciel klub for mig, for jeg blev født i 50'erne. De har en fantastisk mulighed for at vinde titlen i år.

West Bromwich har skrabet 14 point sammen efter de 12 første spillerunder og indtager rækkens 13. plads.

Annonce