Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Emenalo: Abramovich har tillid til Mourinho

20.11.2015 Kl. 09:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chelsea har blot vundet tre af sæsonens 12 Premier League-kampe, hvilket efterlader dem i den tunge ende af tabellen. Den dårlige sæsonstart har medført rygter om, at Jose Mourinho snart er fortid på Stamford Bridge, på trods af at han førte klubben til det engelske mesterskab i sidste sæson. 

Det til trods har klubbens tekniske direktør Michael Emenalo været ude og forsvare den portugisiske manager. Han siger ligeledes, at klubejer Roman Abramovich stadig har tillid til Jose Mourinho:

– Når det kommer til at træffe beslutning, så er Roman Abramovich blandt de bedste. Han har det store overblik over klubben og træffer derfor ikke nogen dumme beslutninger, siger Michael Emenalo til the Telegraph.

– På nuværende tidspunkt har Roman Abramovich og resten af ledelsen fuld tiltro til Jose Mourinho, som har gjort så meget godt for klubben. 

Michael Emenalo vælger i stedet at se den dårlige sæsonstart fra en positiv side. Flere af klubbens spillere har allerde udtalt, at de tog for let på sæsonstarten og den tekniske direktør mener også, at de dårlige resultater har bragt truppen endnu tættere på hinanden:

– Vi har en trup med stor kvalitet. Vi forsøger hele tiden at se lyst på situationen. Vi tror på, at vi sammen kan få vendt den dårlige sæsonstart til noget positivt, slutter Michael Emenalo. 

Annonce