Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere træner: United-talent er noget specielt

19.11.2015 Kl. 22:38
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester Uniteds 16-årige stortalent Callum Gribbin stormer igennem klubbens ungdomsafdeling og er allerede blevet omtalt som "Den nye Ryan Giggs". I sommer trænede det unge stortalent med førsteholdet i pre-season, men klubben vil ikke lægge for meget pres på det engelske stortalent.

På internettet kan man imidlertid se flere videoer af det 16-årige stortalent og hans tidligere træner på det engelske U/16 og U/17-landshold Kenny Swain mener, at De Røde Djævle er i besiddelse af et helt specielt talent:

– Jeg hørte om Callum Gribbin gennem vores scoutingnetværk. Alle sagde til mig, at jeg var nødt til at se ham spille, fordi han mindede om den og den spiller, siger Kenny Swain til Bleacher Report og fortsætter:

– Jeg tog ud og så ham spille, men allerede efter fem minutter var det tydeligt, at han havde et helt specielt talent.

Kenny Swain er især imponeret over Callum Gribbins tekniske evner. Han kan på ingen tid få sine modstandere til at se dumme ud, siger han:

– Der er ikke mange ungdomsspillere som har lyst til at tage udfordringen op imod ham. Han får modstanderen til at gå hen vej, men han tager selv den anden. Tilbage står modstanderen og ser rigtig dum ud. Jeg er helt målløs over ham, slutter Kenny Swain.   

Annonce